FysioPowerDk
"Styrk din krop - Fysioterapi, personlig træning og programlægning tilrettelagt til dig"
Hvad er FysioPowerDk?
FysioPowerDk er for dig der:
- Er nybegynder og gerne vil i gang med styrketræning
- Er mere erfaren indenfor styrketræning, men ikke oplever fremgang i din træning
- Døjer med småskavanker eller andre skader som forhindrer dig i at træne
Hos mig vil der altid være fokus på at kunne give dig de bedste forudsætninger for at nå dine mål. Derfor er min programlægning altid sammensat efter dine behov og ønsker, samt der vil blive taget hensyn til evt. småskavanker, skader, eller andre ting der gør træning besværligt.
Uanset om du træner i fitnesscenter eller derhjemme med minimal udstyr, er jeg sikker på at kunne hjælpe dig godt på vej.
Mine træningsprogrammer og forløb vil altid have fokus på structural balance,
dvs. man styrker kroppens muskler lige meget i alle bevægeretninger.
Derigennem bliver man stærk på tværs af leddene, og skaber en naturlig
muskelbalance i kroppen - hvilket på sigt kan mindske risiko for skader
eller andre gener.
Har dette vakt din interesse? Så tøv endelig ikke med at kontakte mig!
Hvem er jeg?
Mit navn
er Henning Frost Meyhoff. Jeg er uddannet fysioterapeut fra UCSyd i
Esbjerg i 2018.
Jeg har over 10 års erfaring indenfor styrketræning og har siden 2016
dyrket styrkeløft på konkurrenceniveau. Jeg har løbende uddannet mig
indenfor styrkeområdet. Jeg har været på workshop hos Franchesco Virzi,
som er tidligere træner for det tyske landshold i styrkeløft, og jeg er
certificeret Strength System Coach hos den australske strength coach
Sebastian Oreb.
Når jeg tilrettelægger træning har jeg øje
for det hele menneske, hvor jeg tilgodeser evt. skader,
træningserfaring, ønsker til mål, motivation, samt hvor meget tid du
ønsker at bruge på træningen.
Med udgangspunkt i min faglige viden og erfaring, er det min overbevisning, at dette er den mest effektive måde at arbejde med kroppen på, som giver langvarige, holdbare resultater og de bedste forudsætninger for, at du opnår dine mål.
Døjer du med småskavanker eller skader, ønsker du at optimere din teknik i henholdsvis squat, bænkpress eller dødløft, ønsker du at blive stærkere, optimere din præstation i en given sportsgren, eller ønsker du blot at komme i gang med styrketræning, er jeg sikker på at kunne hjælpe dig!
Uddannelse og kurser
- Professionsbachelor i fysioterapi, Sep 2014 - Januar 2018
- Workshop: teknik i Squat, Bænkpress, Dødløft ved Francesco Virzi, 2018
- Strength system international certification level 1 & level 2, December 2020 & Januar 2021
Anbefalinger
Clara
Jeg kontaktede Henning (FysioPowerDK) med henblik på at genoptræne/styrke mine knæ, da jeg henover et par år havde døjet med en del knæskader. Henning har helt fra start og hele vejen igennem været en kæmpe støtte og været god til at videreformidle sin faglige viden i øjenhøjde med mig. Jeg er blevet klogere på teknikken i øvelserne og hvor vigtig styrketræning er for mig, og det kan jeg kun takke Henning for. Omend der har været lidt udfordringer undervejs har Henning hver gang mødt mig med optimisme og set muligheder fremfor begrænsninger i alle mine forespørglser. Hvis du ønsker et skræddersyet forløb med guidance og støtte hele vejen igennem, så er Fysiopower/Henning uden tvivl den helt rette at kontakte. Kan kun give ham de varmeste anbefalinger!
Rasmus
Henning
har efterhånden været med på en del rejser, med kontinuerlige
tilbagevende skader og skavanker, både ryg og knæ smerter mfl. Han
kommer altid med et holistisk syn, med fokus på at man sagtens kan og
bør træne, selvom man måske render rundt med smerter.Det har hjulpet
utroligt meget, ikke bare på det fysiske, men bestemt også psykisk. Kan
derfor klart anbefale Henning og hans metoder, han er kompetent og ved
hvad det er han snakker om, nu skal jeg vidst bare lære at lytte bedre
efter.
Priser
Online træningsforløb
Et forløb hos mig består af et træningsprogram, som jeg laver specifikt til dig. Derudover indeholder forløbet mulighed for online og/eller telefonisk kontakt, hvis du får brug for sparring, ændringer i programmet undervejs, eller feedback på specifikke øvelser. På den måde er jeg altid med dig hele vejen! Et træningsprogram fra FysioPowerDk tager altid hensyn til din træningserfaring, hvor meget tid du ønsker at bruge på træning, din motivation og målet for din træning.
Pris: 1000 kr for de første 8 uger, herefter 800 kr for 8 uger.
Personlig træning
Individuel træning er for dig der ønsker en enkeltstående træning med
fokus på teknik optimering, sparring i din træning, eller råd og
vejledning i forhold til din programlægning.
Pris: 500 kr for 60 min
Kontakt
Har du nogen spørgsmål? Så tøv ikke med at kontakte mig!
Facebook
@fysiopowerdk
Instagram
@fysiopowerdk